Indholdsfortegnelse

Vaniljespecier med appelsin og mørk chokolade

60 stk. alt efter tykkelse

Ingredienser

  • 190 g hvedemel
  • 75 g flormelis
  • ¾  tsk vaniljepulver
  • Skallen fra 2 økologiske appelsiner
  • ½  tsk salt
  • 140 g smør 
  • 50 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Tag smøren ud, og lad den stå og blive let blød
  2. Bland mel, flormelis, vaniljepulver, appelsinskal og salt. 
  3. Tilsæt den let bløde smør til de tørre ingredienser, og rør/ælt nu dejen sammen til en ensartet masse. Hak chokoladen groft, og tilsæt til dejen. Ælt dejen  sammen, så al chokoladen er godt fordelt.
  4. Smid dejen ud på bordet og rul den ud til en aflang pølse med en diameter på 5-6 centimeter. Rul dejen ind i bagepapiret, og stil dejen på frys i 30 minutter. 
  5. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skær småkagerne i skiver på ca. 1/2 centimeter, og læg dem på en bageplade med dit genanvendelige bagepapir. 
  6. Bag småkagerne i ca. 8 minutter, men hold godt øje med dem – de skal være gyldne i kanterne.

Er du ikke så glad for kombinationen af appelsin og chokolade? Så udskift evt. de to med lakridspulver og mandler eller tranebær og hvid chokolade. 

Har du for meget dej? Den kan sagtens tåle at stå i fryseren i flere dage. Tag den op og lad den tø næsten helt op.

Chokolade-pebermynte cookies

Opskriften giver ca. 15 cookies

Ingredienser

  • 1 æg (evt. chia-æg for en vegansk version (1 spsk chiafrø, 3 spsk vand))
  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 2-3 dråber pebermynte olie (pebermynte olie er meget kraftigt, så tilsæt lidt ad gangen. Kan undlades)
  • 150 g mel
  • 0,5 tsk natron
  • 40 g kakao
  • ¼ tsk salt
  • 75 g mørk chokolade, grofthakket
  • 25 g hele hasselnødder, grofthakket 

Fremgangsmåde

For den veganske version:
Bland 1 spsk chiafrø med 3 spsk vand og lad det stå i 5 min, indtil det har samlet sig.

  1. Pisk smør, sukker og brun farin sammen i et par minutter. Tilsæt ægget (almindeligt eller chiaæg) til smør blandingen og pisk kort videre indtil det er blandet. Tilsæt pebermynteolie til smørret. 
  2. Sigt de tørre ingredienser sammen og tilsæt lidt ad gangen til smørblandingen. 
  3. Når dejen er ensartet tilsættes salt, mørk chokolade og hasselnødder
  4. Bland det hele godt, så alt er fordelt. Smag dejen til og tilsæt evt. Flere dråber pebermynteolie.
  5. Forvarm ovnen til 175 grader. 
  6. Tril dejen til kugler og bag i ovnen i ca. 8-9 minutter. Lad kagerne køle af på en rist. 

Peberkager

Ingredienser

  • 300 g hvedemel
  • 1 knivspids salt
  • ¾  tsk stødt ingefær
  • ¾  tsk kanel
  • ½  tsk kardemomme
  • ½  tsk Stødt nellike
  • ½  tsk peber
  • ½  tsk naton
  • 130 g brun farin
  • ½  dl sirup
  • 150 g smør

Fremgangsmåde

  1. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Smelt brun farin, sirup og smør i en lille gryde.
  2. Hæld smør-sukker blandingen i skålen med de tørre ingredienser og bland det hele godt til en ensartet dej.
  3. Form dejen til en flad firkant og sæt den på køl i 30 min. 
  4. Varm ovnen på 200 grader.
  5. Tag dejen fra køl og læg den på et meldrysset bord. Rul dejen ud i 4 mm tykkelse og udstik dejen i forskellige former.
  6. Læg de udstikkede kager på en plade med dit genanvendelige bagepapir.
  7. Bag kagerne i 5-6 minutter.
  8. Lad kagerne køle helt af før de pyntes med glasur. 

Opbevar kagerne i en lufttæt beholder. 

0
Din kurv
Kurven er tomGå tilbage
Add to cart