Fri fragt på ordrer over 500,-

Hurtig levering   |   ★★★★★ på Trustpilot

Brug din pulp – 4 gode opskrifter

Måske har du prøvet at lave din egen plantemælk? Måske gør du det ofte? Når man har blendet og siet mælken/væsken fra, står man tilbage med pulp af et plantemateriale – fx. havregryn eller nødder.

Denne pulp kan bruges, og dermed er der altså ikke noget spildprodukt – win win.

Pulpen kan bl.a. bruges i bagning af boller, til pandekager eller i anden kagedej. Havregrynspulpen kan også anvendes som ansigtsskrub med lidt olie eller honning.

Vi har samlet 4 gode og simple opskrifter, hvor plantepulpen fra produktion af plantemælk indgår.

Har du ikke prøvet at lave din egen plantemælk?

Trøfler med bønner og dadler

ca. 20 stk. 

Ingredienser: 
1 dåse bønner (kidney eller sorte bønner)
100 g bløde dadler
120 g pulp – for eksempel fra mandelmælk
35 g kakaopulver
1 spsk peanut butter
75 g havregryn
50 g hakkede mandler
1 knivspids salt

Fremgangsmåde: 

  • Med lidt vand blendes bønner og dadler til en cremet ensartet masse med en stavblender, foodprocesser eller lign. Tilsæt lidt mere vand, hvis det er svært at blende. 
  • Tilsæt de resterende ingredienser, og bland det hele godt. 
  • Juster konsistensen – hvis massen er lidt for tør, så tilsæt lidt mere vand. 
  • Smag til, tilsæt mere kakaopulver, dadler og peanutbutter efter smag. 
  • Tril massen til kugler, og sæt dem i køleskabet i en halv times tid. 
  • Tril kuglerne i kakaopulver, hakkede nødder, kokos, frysetørret hindbær, eller hvad end du har lyst til.

Cookies med chokolade og havregryn

ca. 9 cookies

Ingredienser: 
120 g mandelpulp
50 g havregryn
50 g hvedemel
3 spsk kokosolie
40 g sukker
50 g peanutbutter
0,5 tsk vaniljepulver
0,5 tsk bagepulver
1 knivspids salt
60 g grofthakket chokolade

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen på 175 grader varmluft

Bland alle ingredienser godt sammen. Massen skal være klistret og skal kunne hænge sammen. 

Form 9 kugler ud af dejen, placer dem på en bageplade med et genanvendeligt stykke bagepapir, og giv hver kugle et tryk. Kagerne flyder ikke ud, så her skal de bare trykkes lidt ud. 

Bag dine cookies i omkring 20 min, eller indtil top og bund har fået en fin gylden farve. 

Lad kagerne afkøle på bagepladen, inden de flyttes.

Sommercrumble med nektariner og mandler

Ingredienser: 
4 nektariner
0,5 spsk majsstivelse
30 g pulp – for eksempel fra mandelmælk
30 g hvedemel
30 g sukker
20 g finthakkede mandler
50 g smør

Fremgangsmåde: 

  • Forvarm ovnen på 200 grader varmluft. 
  • Skyl nektariner og skær dem i tern. 
  • Læg frugten i et lille fad, og fordel majsstivelsen ud over. Bland det godt sammen, så majsstivelsen er fordelt. 
  • I en skål blandes pulp, hvedemel, sukker og mandler. 
  • Tilsæt smørret til skålen, og smuldr det hele godt sammen. Sørg for alt er godt blandet, og der ikke ligger tørt mel i bunden. 
  • Fordel crumble dejen ud over nektarinerne. 
  • Bag i ovnen i ca. 20 min, eller indtil crumblen har fået en fin gylden farve og nektarinerne er møre. 
  • Nyd crumblen lun med vaniljeis og friske jordbær. 

Veganske rababersnurrer

Dej:
5 dl. mandelmælk (eller anden plantemælk)
50g. frisk gær
2 spsk. kardemomme
150g. sukker
1 tsk. salt
1 kg. mel
150g. plantesmør

Rabarber:
300g. rabarber
70g. sukker
2 tsk. vaniljepulver eller 1 vaniljestang
1 spsk. vand

Fremgangsmåde:

Dejen: Start med at blande mælk med gær, så det er opløst. Hæld det direkte ned i din køkkenmaskine (du kan også brug en almindelig skål og en håndmixer, eller ælte dejen i hænderne).

Tilsæt kardemomme, sukker, salt og 500g. mel. Start med at blande de langsomt, og skru derefter op på hastigheden. Langsomt tilsæt de sidste 500g. mel. Lad dejen ælte i 4-5 minutter indtil du har en helt sammenblandet dej, som stadig er klistret men sammenhængende (det kræver tålmodighed for et godt resultat).

Skær smørret i små tern. Når dejen er stikkende og klistret, så tilføjes de små tern af smør imens dejen æltes på lav hastighed (ellers ælt smørret langsomt ind i dejen med fingrene). Resultatet skal være en helt æltet dej med en blank overflade. Læg et viskestykke over skålen og lad den hæve 1 times tid.

Nybagte rababersnurrer på genanvendeligt bagepapir

Rabarber: Skyld og skær rabarber i mindre stykker. Hæld dem i en gryde sammen med sukker, vanilje og 1 spsk. vand i bunden. Lad simre under lav varme i 15-20 minutter. Lad den køle af før brug. 

Drys lidt mel på køkkenbordet. Hæld dejen ud på bordet, og form til en stort rektangel. Smør rabarbersaucen ud på dejen med en ske. Vend dejen i 3 lag, og skær dejen i parallelle linjer på 1-1,5 cm i tykkelsen. Sno dem til surrer og placer på en bageplade med bagepapir. Dæk til med et viskestykke og lad dem hvile 50 min. eller 1 time (eller natten over, hvis du kan vente så længe).

Bagning: Forvarm ovnen til 180c. Drys rabarbersnurrerne med lidt sukker. Bag dem i ovnen i 16-18 minutter indtil gyldne. Lad dem køle ned et par minutter – men spis dem gerne lune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Varen er ikke på lager Desværre er varen ikke på lager, men du har mulighed for at tilmelde dig ventelisten. Du vil modtage en email, så snart varen er tilbage på lager. Venligst indtast din email herunder.