Her er samlet en FAQ om shampoobarer – de oftest stillede spørgsmål. Herunder kommer svarene på jeres spørgsmål om shampoobarer
Får man blødt og rent hår med en shampoobar?
Ja, håret bliver rent og blødt ved brug af en shampoobar.
Der findes mange udgaver af shampoo barer. Nogle er helt klart af bedre kvalitet end andre. Hvis du ønsker en shampoobar der føles mest som en flydende shampoo, bør du gå efter en syndet shampoo bar. Læs mere om, hvad forskellen på shampoo barer er her i indlægget “3 myter om sæbe og shampoo barer”
Shampoobarer indeholder flere ingredienser der fjerner skidt og fedt, som typisk er det man ønsker renset væk. Disse kaldes tensider, når det er en syndet shampoo bar. Tensider kan findes i nogle forskellige udgaver. Læs mere her “Viden om: shampoobarer”
Bliver håret filtret og stift af en shampoo bar?
Ikke mere end normalt. Hvis du bruger en shampoo bar der ikke er syndet, men stedet forsæbet, kan du opleve ubalance i hårbund og stift eller fedtet hår. Dette skyldes at sæbens/shampooens pH-værdi ikke er tilpasset håret og hovedbundens.
Simpelt shampoobarer har en pH-værdi på 5,4, som matcher hovedbundens.
Bruger man en syndet bar, og stadig oplever filtret hår, kan man med fordel også benytte en balsambar i længderne, en smule serum eller få dråber olie i vådt hår, der kan hjælpe til at rede håret ud, og plejer håret.
Få mine 7 bedste tips til god hårpleje her
Hvor længe holder en shampoobar?
Alle shampoobarer er forskellige og indeholder ikke samme mængder. Det er også forskelligt hvor langt hår vi har, og derfor hvor meget vi bruger.
Men den største misforståelse og typiske årsag til, at en shampoo bar bliver brugt for hurtigt, er forkert opbevaring og brug.
Det har nemlig stor betydning, hvordan man bruger og opbevarer en shampoo bar. Som udgangspunkt kan de fleste holde til ca. 50 vaske ved skulderlangt hår. Se blogindlægget “Viden om shampoobarer“, og bliv klogere på, hvordan du bruger den rigtigt.
Får man fedtet hår med en shampoobar?
Du bør ikke opleve, at få mere fedtet hår end med en hver anden shampoo. En shampoobar med den rette pH-værdi (neutral), irriterer ikke din hovedbund, og bør derfor ikke give fedtet hår.
Er der en overgangsperiode fra almindelig shampoo til shampoo bar?
Nogle oplever en overgangsperiode fra flydende shampoo til shampoobar. Dette er oftest, hvis de ikke benytter en syndet shampoo bar.
Det er selfølgelig anderledes at bruge en fast shampoo, og du skal lære at dossere den korrekt. Sørg for at håret er driv-vådt, masser baren rundt nogle gange i håret, og masser herefter med fingrerne godt igennem håret (det vil ikke skumme særlig meget 1. gang). Kan du slet ikke få det til at skumme, kan du prøve at gøre håret lidt mere vådt. Herefter vil jeg altid anbefale, at gentage og vaske håret 2 gange i alt. 2. gang vil det skumme meget mere og meget hurtigere op.
Er shampoo barer en bakteriebombe?
Nej, det behøver det ikke at være. Hvis du bruger din shampoo, skyller den og lader den tørre et sted, hvor vandet kan løbe fra, vil sæben tørre ind. Når sæben tørrer ind, er det ikke et mere attraktivt sted for bakterier end så mange andre steder i dit badeværelse.
Læs blogindlægget “3 myter om sæbe og shampoo barer”, hvor jeg går mere i dybden med bakterier.
Hvorfor er der duft i nogle af jeres shampoobarer?
Vi har valgt at tilbyde shampoobarer med og uden duft. Vi har også valgt, både at have shampoobarer med kemisk fremstillet duft og shampoobarer med naturlige dufte fra æteriske olier.
Vi ønsker, at det skal være op til kunden, om der skal være duft i shampoobaren eller ej. Alle shampoobarers ingrediensliste kan ses under “yderligere information” på hvert produkt.
Kan man bruge en shampoobar til krøllet hår?
Ja, der er mange af vores shampoobarer, der er velegnede til krøllet hår. Shampooerne fra Birk og Lundegaardens shampoobarer er især velegnede til CurlyGirl metoden.
Hvorfor er en shampoo bar bedre end flydende shampoo?
En shampoo bar skiller sig ud fra flydende shampoo på følgende punkter
- Emballage
Med en shampoo bar kan du undgå plastikemballagen. Læs her, hvorfor det er en god idé, at undgå plastikemballagen i blogindlægget “hvorfor skal vi mindske plastikforbruget?” - Indhold
En flydende shampoo består af ca. 80% vand, som er hovedingrediensen. I en shampoo bar betaler du ikke for vandet, men får en maggi-terning af indhold, og tilsætter selv vandet i badet. - Holdbarhed
En shampoobar er meget holdbar, hvis den bruges og opbevares rigtigt. I og med at der ikke skal bruges meget hver gang du vasker hår, kan den holde meget længe. Læs her i blogindlægget “viden om: shampoobar” hvordan du bruger en shampoo bar rigtigt.
Jeg håber, du har fået svar på dine spørgsmål i denne “FAQ om shampoobarer – de oftest stillede spørgsmål”.
Hvis ikke må du endelig stille spørgsmål i kommentarfeltet.
Se udvalget af shampoo barer herunder
-
Simpelt shampoobar mini40,00 kr.
-
Simpelt shampoobar85,00 kr.
-
Birk shampoobar prøverVare på tilbudFra 21,00 kr.
30,00 kr. -
Lundegaardens shampoobarVare på tilbudFra 52,50 kr.
75,00 kr. -
Tørshampoo60,00 kr.
-
BIRK shampoobarVare på tilbudFra 55,30 kr.
79,00 kr. -
Rejseæske til sæbe- og balsambarVare på tilbudFra 17,50 kr.
25,00 kr. -
LoofahsvampFra 39,00 kr.
Skriv et svar