Fri fragt på ordrer over 500,-

Hurtig levering   |   ★★★★★ på Trustpilot

Hvad er Zero Waste?

Hvad er Zero Waste?

Zero Waste er et mindset eller en livsstil, hvor man stræber mod at minimere og mindske sit aftryk og affald så meget som muligt.

Zero Waste – et fokus på plastik affald

Ofte kommer det til udtryk ved at minimere forbruget af bl.a. plastik og plastikemballage. Plastik er en af de største kategorier af affald, som man ønsker at minimere. Plastik er desværre bare også noget der er enormt svært at komme udenom. 

Læs indlægget “Hvorfor skal vi mindske plastikforbruget“, for at få endnu mere viden

Zero Waste handler dog også om andet end plastik, og det generelt om, at man udvider sin opmærksomhed mod eget forbrug og aftryk. At man bliver bevidst – om det så omhandler plastik eller andet.  

De 5 ‘R’-er

For at gøre begrebet Zero waste mere konkret, kan man sige, at det står af følgende 5 begreber: RefuseReduceReuseRecycle og Rot.

De 5 ‘R’er er en model for håndtering og minimering af affald. Modellen skal ses som en tragt, hvor refuse er den største og vigtigste del. 

Refuse

Sig fra! Stop brugen af engangsplastik og anden engangsaffald. Her fokuserer man på, at sige nej tak til det, vi ikke har brug for. Ofte engangsforbrug som plastikbestik, engangsservietter, og engangspapkrus.

Reduse

Reduce betyder begræns. Vi skal se på vores forbrugsvaner: hvad bruger jeg, hvad har egentlig brug for? Begræns dit forbrug til det du rent faktisk bruger.

Reuse

Genbrug eller brug igen. Bliv opmærksom på hvilke steder du kan udskifte engangsprodukter med genbrugelige produkter. Vælge produkter i materialer, som kan genbruges, når du ikke længere skal bruge dem, så det ikke bare ender som dødt affald, men materialets livscyklus kan fortsætte. Det er under ”reuse” du omlægger dine vander fra at købe i genbrugsbutikker, tager din egen drikkedunk med, bruger en stofpose i stedet for engangsplastikposen. 

Recycle

Genanvend. Genanvendt alt det du kan! ’problemet’ med recycle er, at rigtig meget fx plastik ikke bliver genanvendt, selvom vi er interesserede og faktisk gerne vil sortere osv. Det er ikke den perfekte løsning, at forbruge den samme mængde plastik og så ’forvente’ at det bliver genanvendt, og så er det jo bare godt? Læs med i blogindlægget ”Hv.. ”, og få endnu mere viden om, hvordan det gå med plastik og genanvendelse, og hvorfor vi skal kigge på de første ’r’-er først. 

Rot

Den sidste er forrådnelse. Komposter alt de du kan, og hvis du kan så lav din egen hjemme-kompost til organisk affald. 

Hvad er en “trash-jar” og hvad er problemet?

Zero Waste-bevægelsen findes ”trash-jar”, hvor man indsamler al sit affald i en krukke for en given periode. Der er både fordele og ulemper med denne metode: 

Når du samler al din skrald ind i én bunke, bliver du pludselig opmærksom på, hvor meget du faktisk forbruger i løbet af en dag. 

Problemet ved denne metode er, at det kan kamme lidt over, og blive en dårlig samvittighed, og at det overordnede mål glemmes. 

Zero Waste skal være et mål – ikke en løftet pegefinger

Zero Waste-bevægelsen skal være en guide-line og det skal være en proces mod et mål. Fokusset på eget forbrug skal ikke være en stopklods for livet, og det skal ikke være en løftet pegefinger og dårlig samvittighed. Det er ikke realistisk, at vi alle stopper med at forbruge plastik – og det er egentlig heller ikke det mest bæredygtige. 

Det er et vigtigt fokus, at vi efter mange år med forbrugsfest og et kæmpe engangsforbrug, lige tager nogle andre briller på, og ser på vores eget forbrug, og hvor vi faktisk ret simpelt kan gøre en forskel.  

På Simpelt.dk ønsker jeg at formidle viden som denne, give inspiration til jer, så i kan komme igang med at kigge på jeres eget forbrug. Ikke som en løftet pegefinger, men nærmere inspirere og vise hvor sjovt og simpelt det kan være.

Jeg håber, at du har fået noget ud af indlægget “Hvad er Zero Waste?” – kommenter endelig herunder, hvad du gør i hverdagen, for at mindske dit aftryk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Varen er ikke på lager Desværre er varen ikke på lager, men du har mulighed for at tilmelde dig ventelisten. Du vil modtage en email, så snart varen er tilbage på lager. Venligst indtast din email herunder.