Lys

Levende lys af rapsvoks, bivoks fra den grønne pulje eller soyavoks. Vores bivokslys laves i både høje lys og bloklys. Vores rapslys findes i både fyrfadslys, bloklys og tal-lys – perfekte til fødselsdagskagen. Vi har smukke soyalys i genanvendte vinglas-bunde.

Filtre
Ok
    Filtre
    show blocks helper
    Aktive filtre
    Filter by Color
    Filter by Size
    Vælg pris

    Min Price:

    Max Price:

Levende lys af rapsvoks, bivoks eller soyavoks

Vi forhandler forskellige alternativer til stearinlys. Lysene er enten håndlavet i Danmark eller Europa, og lavet af plante eller bivoks.

DIY bivokslys er et sæt bestående af plader ren dansk bivoks fra den grønne pulje, et glas og en væge. Sættet er et hyggeligt projekt til både voksne og børn. Bivoksen dufter af honning, både mens man laver og brænder lyset. Bivokslys er hurtigt og nemt at fremstille, lyset har længere levetid og det soder mindre end almindelige stearinlys.

Vi har også både bloklys og høje lys af bivoks. Vores bivoks lys er håndlavede hos BISTAD, som er en socialøkonomisk virksomhed. I produktionen af de hånddyppede bivokslys sidder bl.a udsatte borgere. Der kan derfor forekomme mindre variationer i de enkelte produkter, men ingen som har betydning for produktets kvalitet.

Vi har de fineste soyalys i glas. Glassene er bunden af vinflasker fra lokalområdet på Ærø. Soyavoks er 100% naturligt og fri for kemi. Lysene er håndlavede af soyavoks, og der er derfor ikke brugt sprøjtemidler i produktionen og der er ikke GMO i soyaen. Glasset er genbrugt og kommer fra bunden af en vinflaske – det kan med god samvittighed bruges til opbevaring efter lyset er brændt.

Vi har også både bloklys, fyrfadslys og tallys i rapsvoks. Rapslys er lavet af rapsvoks, der er en vegetabilsk voks. Det indeholder ikke de samme problematiske partikler som findes i traditionelle stearinlys. Rapsvoks er GMO- og regnskovsfri, raps er ikke forbundet med overdyrkning, det er bionedbrydeligt, er ikke testet på dyr og så er det 100% plantebaseret.

Anbefalinger til afbrænding

Det er vigtigt at man løbende klipper vægen til. På den måde undgår man at lyset soder. Det er ligeledes vigtigt, at være opmærksom på, om lyset står i træk, og derfor brænder skævt. Herudover er det vigtigt at holde sig til brandmyndighedernes vejledninger for afbrændning af levende lys:

  • Stil altid tændte lys, så børn og husdyr ikke kan vælte dem
  • Hav altid levende lys under opsyn
  • Sluk levende lys, når du går i seng eller forlader boligen
  • Placer levende lys i god afstand fra flagrende gardiner, blomster og andre løse, lette genstande, hvor flammen kan få fat
  • Placer lys et sted hvor det ikk trækker. Det vil brænde lyset skævt.
  • Pust ikke lys ud, men kvæl flammen