Fri fragt på ordrer over 500,-

Hurtig levering   |   ★★★★★ på Trustpilot

Less waste rengøring

Plastikflasker, svampe med mikroplast og rengøringsmidler med plastikemballage. Når vi gør rent er der ofte rigtig meget plastik tilstede – på den ene eller anden måde. Men faktisk er både opvask- og rengøringsområdet et af det lettere steder at mindske sit engangsforbrug. Vores blogindlæg less waste rengøring handler om nogle af rigtig gode og plastikfrie alternativer, der tilmed er lavet af gode materialer.

Hvis du endnu ikke har læst vores blogindlæg om den plastikfrie opvask, så hop derhen. Der gennemgår vi nemlig alt fra gode håndlavede opvaskesæber, køkkensvampe uden mikroplast og solide opvaskebørster, der holder.


Den genanvendelige rengøringsflaske

Vores genanvendelige flaske til rengøringsmiddel er en erstatning og et alternativ til de almindelige plastikflasker man køber hver gang, med ny rengøringsmiddel. Med en genanvendelig flaske, kan du bruge den resten af livet sammen med koncentreret eller hjemmelavet rengøringsmiddel. Flasken kan for eksempel genopfyldes med en koncentreret flaske rengøringsmiddel fra Neat eller OceanSavers.

Flasken kan bruges igen og igen, den er holdbar, og lavet af genanvendeligt letvægts aluminium. Sprayflasken har en silikonefod for at beskytte både overflader, den skal stå på, og for at beskytte flaskens bund. Sprayhovedet (af plastik) fordeler rengøringsmidlet ud over den ønskede overflade. Flasken skal rengøres, når den er tom. Herefter kan flasken genopfyldes med nyt rengøringsmiddel og bruges igen.

Neat rengøringsmiddel

Neat er koncentreret rengøringsmiddel, der både kan købes med og uden duft. Det er effektiv rengøring uden unødig emballage, der bare skal blandes med vand fra din egen hane. Man kan med fordel blot benytte sine gamle tomme rengøringsflasker, og genopfylde med Neat, eller bruge vores genanvendelige flaske.

Neat er vegansk, crueltyfree, bionedbrydeligt, baseret på plantebaserede ingredienser og er helt fri for plastik

Vi mener at simple løsninger altid er det bedste. Bare tilføj vand fra hanen, og du har et effektivt miljøvenligt rengøringsmiddel. Andre produkter på markedet indeholder 90% vand og mindre end 10% rengøringsmiddel. Derfor har Neat skabt et mere bæredygtigt koncentreret rengøringsmiddel.

OceanSavers

De miljøvenlige rengøringsmidler fra OceanSaver er lidt det samme som dem fra Neat. Det er en virkelig smart og plastikbesparende løsning. Du slipper for at betale for vand, som unødigt transporteres verden rundt, når vi lige så godt kan bruge det, som kommer ud af vandhanen. Samtidigt undgår du unødig engangsplastik med de små plantebaserede “poser” med rengøringsmiddel indeni.

Poserne opløses i 750 ml lunkent/varmt vand. På den måde skal du aldrig mere købe en ny plastikflaske til rengøringsmidler, men vil altid kunne genopfylde den flaske, du allerede har, når den er brugt op. Poserne er lavet af bionedbrydelig film, og indholdet er 100% plantebaseret.

Handsker af naturgummi

Bruger du handsker, når du gøre rent? Hvad med at vælge nogle af naturgummi? Engangshandsker i latex fra FAIR ZONE er et bæredygtigt valg, når det kommer til engangshandsker i latex. Handskerne er CO2-neutrale og fri for thiuram, som er et gummikemikalie, der normalt bruges til produktion gummihandsker, og som mange mennesker ikke tåler. Handskerne er fremstillet af FAIR RUBBER fra Sri Lanka, og er certificeret CE og FAIR RUBBER.

Svamp af kokos

Svampen i kokos er suveræn, og god til den grovere rengøring. Den er for eksempel perfekt til rengøring af badeværelset, håndvask, brusekabiner og andre steder der kræver en god effektiv svamp. Svampen er lavet af kokosfiber og naturgummi og syet med bomuldstråd, og er meget slidstærk. Opbevar svampen så vandet kan løbe ud mellem brug. Vask svampen i den øverste skuffe i opvaskemaskinen når den trænger, og så er den klar til brug igen.

Opvaskesvamp uden mikroplast

Vores opvaskesvamp er en 1:1 erstatning af de farvede opvaskesvampe, der desværre indeholder mikroplast. Svampen er lavet af  træbaseret cellulose, som er blødt og ikke smuldrer. På den ene side af svampen er der påsyet et lag tørret loofah, som kan skrubbe lidt kraftigere. Svampen er af 100% naturlige materialer og er derfor bionedbrydelig.

Den bionedbrydelige opvaskesvamp uden mikroplast er effektiv til alle typer groft rengøringsarbejde og kan bruges igen og igen. Opvaskesvampen kan gå i opvaskemaskinen i den øverste bakke, og skal herefter tørre stående. 

Opvaskesvampen kan anvendes både i køkkenet, på badeværelset, indendørs og udendørs.

Svamp af Cellulose

Svampen af cellulose er en perfekt alt-i-en svamp, den er lavet af 100% ren træbaseret cellulose – naturligvis helt uden plastik. Den har en brugbar størrelse og er især velegnet til pudsning af for eksempel vinduer og spejle, da den slet ikke fnugger. Faktisk kan svampen meget mere end bare det, for som sagt er det en rigtig alt-i-en svamp. Svampen kan altså bruges som køkkensvamp og som svamp til rengøring i huset men kan også bruges til hudpleje. Cellulosesvampen kan bruges i badet eller som svamp til den sarte barnerumpe. Svampen kan endda klippes i stykker, og er perfekt som make-up svampe til fx. foundation eller pudder.

Klude af økologisk bomuld

Karklude må der til, når hylder, borde og karme skal tørres af – og helst nogle der holder længe. De økologiske strikkede karklude findes i fine farver og helt uden mikroplast. Karkludene er strikket af GOTS-certificeret økologisk bomuld, har en lang holdbarhed – selv ved daglig anvendelse og vask. Kluden er strikket i et fint mønster, så kluden ikke bare er et praktisk redskab, men også flot i dit køkken. Med en økologisk strikket karklud får du en klud af god kvalitet, der kan anvendes i mange år og du undgår mikroplast.

The organic company laver flere forskellige klude, der alle er af GOTS-certificeret økologisk bomuld. Kludene er af høj kvalitet, har en god tykkelse og holder deres størrelse efter vask. Udover deres praktiske evner kommer de i forskellige flotte farver, har en fint design og piqué-vævet giver kluden et flot udtryk. Kludene er helt uden mikroplast og kan holde til mange ganges brug.

Økologiske viskestykker

Testvindende viskestykker af GOTS-certificeret økologisk bomuld til dagligdagens opvask. Viskestykkerne har en lækker tyk kvalitet og kommer i smukke stilrene farver – farver der går igen i de økologiske klude fra the organic company, så man kan vælge farver der klæder hinanden. BEDST I TEST – viskestykkerne vandt Politikens bedst i test 2019. Se artiklen her. Sammen med mange andre af produkterne fra The organic company, har disse viskestykker også en praktisk indbygget holdbar ‘snor’, så viskestykket nemt kan hænges op og tørre ordentligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Varen er ikke på lager Desværre er varen ikke på lager, men du har mulighed for at tilmelde dig ventelisten. Du vil modtage en email, så snart varen er tilbage på lager. Venligst indtast din email herunder.