Fri fragt på ordrer over 500,-

Hurtig levering   |   ★★★★★ på Trustpilot

Make-up med omtanke

I dette blogindlæg gennemgår vi al vores make-up fra Korento, og forklarer hvordan de forskellige produkter adskiller sig fra hinanden.

Korento specialiserer sig i naturlig makeup af høj kvalitet med nærende ingredienser. Deres produkter er gennemførte, de er med omtanke for miljøet og så bestræber de sig på at benytte emballage, der kan genanvendes.


Vi forhandler Korento makeup fordi det er gennemført og holdbart. Der er mange forskellige muligheder med de forskellige produkter og forskellige variationer, så du kan bruge lige de produkter, der passer bedst til dig.

Vi ønsker at forhandle make-up med omtanke, der er så miljøvenlig som muligt. Vi har fokuseret på, at emballagen så vidt muligt er lavet af genanvendelige materialer, der kan affaldssorteres. Der er nogle få produkter hvor emballagen indeholder plastikdele, hvilket vil stå i produktteksten under affaldssortering.

Det er muligt at købe prøver af al make-uppen, så den kan testes af inden man køber det store produkt – se alle vores make-up prøver her Bland 5 prøver for 50kr.

Korento Berry Active Complex ™

De fleste Korento-produkter indeholder Berry Active Complex ™, der er baseret på vitamin- og antioxidantrige arktiske bær, som indeholder værdifulde fedtsyrer. Hvert bær, der anvendes i denne nærende blanding, har bevist positive virkninger på huden. 

Arktiske bær er rene og meget effektive til hudpleje. Dette skyldes den nordlige kolde vinter og korte sommer med midnatssol. De barske forhold sikrer, at planter opbevarer mange værdifulde stoffer, såsom essentielle fedtsyrer, vitaminer og antioxidanter. De bioaktive forbindelser fra de arktiske bær er særligt effektive til hudpleje. 

Veganske make-up børster

Det kræver det rette grej, at lægge en flot make-up. Den professionelle samling af make-up børster er lavet af vegansk hår og bambus og er designet til at fungere perfekt med Korento-produkter. De virker med både flydende og kompakte formler, hvor blødheden og tætheden af børsterne giver dig smukke resultater. Børstehåndtaget er af bambus, og rosa guld metal. Børstehårene er lavet af syntetisk materiale og er utrolig bløde og dejlige.

Denne samling af veganske make-up børster findes i 6 forskellige varianter. Der er børster til ethvert behov – til dig, der kun benytter lidt blush på kinderne, til dig, der benytter foundation, mineralpudder og læbestift – og til alle behov midt imellem.

Soft velvet primer

Den veganske soft velvet primer udligner hudtonen og er velegnet til alle hudtyper. Primeren er uden farve, men udglatter hudens overflade, så den føles dejlig glat, og fuld af glød. Din make-ups holdbarhed forlænges ved brug af primeren, der samtidig nærer og fugter huden under din make-up. Primeren kommer i en glasflaske på 30 ml. med dispenser. Soft velvet primeren indeholder en nærende sammensætning af økologisk arganolie og Korento Berry Active Complex ™

Cream foundation

Opnå et fløjlsblødt makeup-look med Korentos Cream Foundation. Den giver fuld dækning, med et halvmat finish, og udjævner samtidig hudtonen og udligner fine linjer og ru hud. Denne unikke formel med luksuriøse økologiske plante- og bærolier giver dig en flot diskret glød, uden at få huden til at se fedtet ud og uden at tilstoppe porerne.

Cream foundation er åndbar og giver en smuk naturlig dækning, der får din hud til at sund ud – hele dagen. Brug den også til at dække for eksempel rødme i ansigtet, små hudpletter og pigmenterede hudområder. Den findes i otte forskellige nuancer, der er skabt ved hjælp af rene Natural Cosmetics-certificerede mineraler.

Foundation serum

Er du mere til flydende foundation? Så prøv den skønne foundation serum tilført berry-vitamin.

Den er en vidunderligt hjælp til strålende hud fuld af glød. Den har en ultratynd formel, der fungerer som BB-serum og samtidig fugter og reparerer hudoverfladen. Dette foundation serum hjælper med at udjævne ru hud og fine linjer.

Opnå en jævn og smuk naturlig hud. Lysreflekterende pigmenter skaber en strålende ungdommelig glød og udligner hudtonen. Udjævner din hudfarve med selv den mindste mængde. Foundation serum er egnet til tør, overfladetør, ru og aldrende hud. Den findes i 6 forskellige nuancer. OBS indeholder duft fra naturlige æteriske olier.

Vegansk pudder i papemballage

Perfecting mineral base

Få en fløjsblød og glat hud fuld af glød med denne mineral base. Perfecting mineral base er en fint formalet, helt naturlig formel med lysreflekterende mineralpigmenter, der skaber en naturlig glød. Mineralerne udligner hudfarve, rødme og andre små mangler. Perfecting Mineral Base giver dig en naturlig dækning og en fløjsagtig finish.

Den kan nemt justeres fra let til fuld dækning, ved at tilføre flere lag. Den er velegnet til alle hudtyper, og tilstopper ikke porerne.

 

Mattifying mineral base

Mattifying mineral base giver dig en glat, jævn og naturlig mat make-up base. Det lette blandbare matte mineralpulver udjævner naturligt hudens overflade nemt med et par lette penselstrøg. Den fungerer bedst til normale, blandede og fedtede hudtyper – og tilstopper ikke porerne.

Pudderen er perfekt til både hverdag og fest, da den giver et mat og ensartet udtryk hele dagen.

Liquid Blush

Liquid blush er kombineret med de plejende egenskaber fra en serum. Korento Liquid blush påføres nemt på huden, giver en let naturlig farve på kinderne og holder længe.

Den har en ultratynd formel med økologiske plante- og bærolier, der giver dig mulighed for at nyde din flaske i rigtig lang tid, og så er den velegnet til alle hudtyper. Opnå et ensartet, strålende og frisk naturligt look med blot et par dråber.

Den findes i to flotte varianter. OBS indeholder duft fra naturlige æteriske olier.

Lip & cheek tint

Lip & cheek tint er et vidunderligt produkt – læbestift og blush i en. Den bløde og cremede formel er ekstremt let og hurtig at anvende. Opnå en smuk finish, mens du skaber den mest ungdommelige, naturlige og sunde glød. Det multifunktionelle produkt skaber let flot læbe make-up og sund kindfarve. Lip & cheek tint er pakket i en fin og praktisk tube af pap. Pakningen gør den let at påføre, og nem at have med på farten.

De højpigmenterede lip & cheek tints kommer i seks flotte nuancer, der også kan blandes med hinanden.

eyebrow liner øjenbrynsblyant

Øjenbrynsblyant

En øjenbrynsblyant er perfekt til hverdag og fest. En øjenbrynsblyant kan give et virkelig flot udtryk og friske udseendet op og markere ansigtets former. Korento øjenbrynsblyant giver smukt formede og markerede øjenbryn.

Eyeliner

Eyeliner blyant er perfekt til hverdag og fest. En eyeliner kan give et virkelig flot udtryk og findes i flere farver. Denne eyeliner har en blød påføring og er rig på pigmenter. Det gør Korentos eyeliner til et perfekt valg til både præcise linjer og dramatiske øjenmakeup-looks. Den nærende formel inkluderer økologisk certificeret kokosolie og carnaubavoks. Eyeliner blyanterne fås i to  farver.

Eyeliner økologisk flow cosmetics blyant make-up

Highlighter

Den fine highlighter fra Korento giver en smuk blød glød med rosenkvarts og arktiske bær vitaminer. Ægte rosenkvarts og de naturlige lysreflekterende pigmenter skaber en sofistikeret rosenguldglød i ansigtet. Den nærende struktur er lavet af en blanding af naturlige voksarter, naturlige olier af høj kvalitet og Korento Berry Active Complex™

Botanical finishing powder

Korentos Botanical finishing powder er et naturlig gennemsigtigt løst pulver, der kan dæmpe den uønskede glans i ansigtet. Pulveret er lavet af 100% økologisk rispulver og vil fuldføre make-upbasen. Botanical finishing powder er åndbart, satinblødt og har en farveløs struktur, der ikke vil tilstoppe porerne.

Det er designet til at blive brugt i hele ansigtet, eller lokalt hvor det føles nødvendigt. Det er velegnet til alle hudtoner -og typer, også velegnet til sensitiv og følsom hud.

Plastikfri læbestift fra danske Le Papiers

De smarte plastikfrie læbestifter kommer i papirsemballage. Emballagen kan trækkes stykvis af rundt om læbestiften i en spiral, således man har en ny ende på c. 0,5 cm. Denne emballageløsning giver også mulighed for at bruge al læbestiften, selvom man er nået i bund.

Læbestifterne er lavet af plejende ingredienser som jojobaolie, kokosnøddeolie, mandelolie, sheasmør og vitamin-E.

Læbestifterne findes i flere skønne varianter. Der findes både de glossy nude, de matte og de farvede læbepomader, hvor farven ikke er så fremtrædende, men alligevel med et svagt farvet udtryk. Læbepomaden findes også helt uden farve. De er alle så fine, og har en god størrelse. De holder længe og er nemme at have med sig.

Bionedbrydelig glitter

Glitter til nytår, temafester, børnefødselsdage og festivaller. Med bionedbrydeligt glitter fra EcoSparkles kan du pynte dig med glitter med god samvittighed. Glitteret kommer i flere forskellige farver, og kan anvendes på både krop, ansigt & i hår. 

For at glitteret kan sidde fast, anbefaler vi at tilkøbe vores glitterlim, som er dermatologisk testet (ikke på dyr). Vi anbefaler at afprøve limen et lille sted på huden, inden du benytter det i ansigtet, for at undgå en eventuel reaktion. Limen kan benyttes på både øjne og sågar på læberne.

Glitteret produceres af en base fra cellulose fra eukalyptustræer. Træerne kommer fra europæiske plantager, med bæredygtig, ansvarlig vækst og høst af planterne. Herudover indeholder det glimmer, shellac & FDA-godkendte kosmetiske pigmenter. Shellac er et naturligt materiale, der produceres som bi-produkt, som opstår under parringsprocessen fra en bestemt bille fra Indien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Varen er ikke på lager Desværre er varen ikke på lager, men du har mulighed for at tilmelde dig ventelisten. Du vil modtage en email, så snart varen er tilbage på lager. Venligst indtast din email herunder.