Fri fragt på ordrer over 500,-

Hurtig levering   |   ★★★★★ på Trustpilot

Nytårsforsæt – Mindre plast i køkkenet

De fleste af os har gode intentioner og ambitioner for det nye år. Vi går det nye år i møde med mål om at arbejde mindre, være der mere for vores familier, give os selv mere plads, spise mindre kød eller leve mere miljøvenligt måske?

Sidstenævnte var hvad der i sin tid startede Simpelt.dk – en lille intention om at mindske forbruget af plast i Emmas eget hjem.

Vores blogindlæg Nytårsforsæt – mindre plast i køkkenet, er første ud af tre blogindlæg hvor vi giver fokus på de nemme alternativer. Miljøvenlige alternativer, der er gode at starte med, som er effektive og som mindsker engangsforbrug og plastik i køkkenet.

Læs med – vi håber, det kan være en lille inspiration – Se også Nytårsforsæt – Mindre plast på badeværelset og Nytårsforsæt – Mindre engangsforbrug i hverdagen.


Mange af de ting vi bruger i køkkenet er af plastik, pakket ind i plastik eller er en eller anden form for engangsbrug, og det vil vi så gerne lave om på. Der findes nemlig mange gode alternativer, som er af lidt bedre materialer, som er lavet til at blive brugt og genbrugt og som kan mindske engangsforbrug og en masse affald.

I Nytårsforsæt – Mindre plast i køkkenet har vi samlet 6 effektive 1:1 alternativer, som ikke kræver store ændringer hos dig, og som er nemme at starte ud med.

Genanvendelig kaffekapsel til Nespresso® Vertuo silikonelåg genbrugelig WayCap

Genanvendelige kaffekapsler

Der er rigtig meget engangsforbrug at spare, når man kigger på kapsel kaffemaskiner. Det bliver nemlig hurtigt til mange kopper kaffe på en hel uge, og derved meget affald. Der findes heldigvis de smarte genanvendelige kaffekapsler, som kan bruges igen og igen. Fyld dem med din yndlingskaffe og bryg en dejlig kop kaffe uden andet affald, end kaffegrumsen, der kan sorteres som bioaffald.

Vi har kaffekapsler til Nespresso®, Nespresso® Vertuo og DolceGusto®

Opvaskebørste i træ

Vores naturlige opvaskebørste i træ, er lavet til at kunne holde i mange år. Den er et miljøvenligt alternativ til opvaskebørster i plastik, og er lavet af 100% naturlige materialer.

Skaftet er af bøgetræ, og børsterne stammer fra kaktusser, der vokser i det nordlige Mexico. De er både modstandsdygtige og har en slibende & polerende effekt.

Børsten har ekstra lang levetid, hvis den får lidt pleje. Rens børsterne med varmt vand og opvaskemiddel, og lad dem tørre med hårene opad. Skaftet kan behandles med almindelig madolie.

Håndlavet opvaskebørste

Vores håndlavede opvaskebørste er både flot og praktisk. Den er lavet af olieret birketræ, med børster af mørkt eller lyst hestehår.

Den har et afrundet børstehoved, der gør den nem at bruge, og få alle vinkler vasket rene på glas, skåle mm.

Ligesom vores anden opvaskebørste, er den lavet til at kunne holde i længe. Lidt ekstra pleje vil dog gøre den godt, og forlænge levetiden.

Rens børsterne med varmt vand og opvaskemiddel, og lad dem tørre med hårene opad. Skaftet kan behandles med almindelig madolie.

Vegansk vokspapir

Vokspapir er et genanvendeligt alternativ til husholdningsfilm og sølvpapir. Det kan i længden spare dig for rigtig meget engangsforbrug. Det er lavet af GOTS-certificeret økologisk bomuld, der er imprægneret med en plantebaseret voks. Vokspapir er en skærmende og åndbar indpakning, der vil holde dine råvarer eller rester friske, ved at forsinke udtørring og beskytte mod kondens.

Det kan bruges over alle former for fødevarer, aftensmadsrester mm. – hvor du normalt ville bruge sølvpapir eller stanniol – OBS bortset fra ananas, råt kød og fisk.

Efter brug kan vokspapiret nænsomt vaskes med lunkent vand og sæbe og tørre – herefter kan det bruges på ny.

Genanvendeligt tefilter i glas

Udskift teposer og engangsfiltre med et genanvendeligt filter. Vores Tefilter i glas med kork-låg kan bruges igen og igen i modsætning til almindelige teposer. Fyld den med din yndlings te og bryg en kop uden anden affald, end tebladene, der kan sorteres som bioaffald.

Se også vores te-pakke, hvor du får tefilter og økologisk løs te – og sparer 20%

Komposterbare fryseposer

Spar på engangsforbruget og brug poser, der kan komposteres efter brug. De smarte poser fra MAISTIC er tynde, og kan både tåle køl, frys og stuetemperatur. De indeholder den komposterbare bioplast type PHA, der skabes af affald såsom skræller, planterester og lignende. Det er rester, der ellers ville være blevet håndteret som affald, og derfor gå tabt.

De komposterbare fryseposer findes både som 2, 4 og 8 liter.

Håndlavet opvaskesæbe

Lundegaardens opvaskesæbebar er effektiv og særligt udviklet til opvask, rengøring og til at fjerne pletter. Udskift den flydende opvaskesæbe i plastik med en opvaskesæbebar, der er utrolig holdbar, og kommer helt uden plastik. Sæben er fremstillet af milde rensende ingredienser, uden brug af sulfater.

Sæben er indpakket i en bionedbrydelig film, og lagt i en lille æske af genbrugspapir.

Du får altså en effektiv sæbe, der holder længe, og som kommer helt uden plastikemballage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Varen er ikke på lager Desværre er varen ikke på lager, men du har mulighed for at tilmelde dig ventelisten. Du vil modtage en email, så snart varen er tilbage på lager. Venligst indtast din email herunder.