Fri fragt på ordrer over 500,-

Hurtig levering   |   ★★★★★ på Trustpilot

Præsentation af Aya&Ida

Vi har lavet en lille præsentation af Aya&Ida. Aya&Ida står bag vores meget populære drikkeflasker, der er blevet en tro følgesvend for mange af vores kunder. Aya&Ida er stiftet af Mette og hendes familie.

Præsentation af Aya&Ida

Aya&Ida familien bag de populære drikke flasker

Jeg startede AYA&IDA, der er en sammentrækning af vores børns navne Aya og Ida, fordi jeg var bekymret for alt den giftige kemi, der blev udledt fra deres madkasser og vandflasker. Efter det begyndte jeg at læse op på, hvor mange skadelige stoffer, der rent faktisk er i plastik, og hvor svært det er at genanvende meget af den plastik, der videresendes. Det blev starten på AYA&IDA.

Inden jeg blev bevidst omkring de skadelige stoffer, købte jeg ofte vand på flaske, når vi var på farten, da det var let og bekvemt – og fordi koldt vand bare er mest lækkert. Så jeg var særlig obs på, at vi skulle løse udfordringen med at holde vandet koldt længe, så alle kunder havde lyst til at drikke det, selvom det måske havde stået flere timer i en varm bil. Så vi har gjort rigtig meget ud af termoeffekten i drikkeflasken og også i vores Food’ie. Og Aya & Ida elsker simpelthen, når der er lidt rester, som de kan få med i skole.

Tanken bag brandet

Hele tankegangen bag AYA&IDA er netop at tænke på vores næste, og de muligheder og begrænsninger, der vil være for de næste generationer, hvis vi fortsætter vores forbrug uden omtanke.

Alle vores flasker – og andre produkter, er derfor forbundet med en mission – nemlig at lette planeten fra den overdrevne mængde plastaffald, mens vi gør en forskel for de mennesker, der ikke har samme muligheder, som vi har i Danmark.

Vi tror på, at en mere bæredygtig livsstil vil hjælpe alt og alle. Det er vores filosofi, at et produkts livscyklus skal være mere cirkulær end lineær. Alle materialer i vores produkter er nøje udvalgt for at holde vores kunder sunde og for at holde længst muligt – vi vil gerne inspirere til at minimere ”brug og smid-ud-kulturen”.

Med vores AYA&IDA drikkeflaske ønsker vi fx, at vores kunder skal drikke med stil, mens de hjælper planeten med at trække vejret.

Når en liter vand forlader vandhanen udledes der kun 0,0002 kg CO2. Det omfatter alt fra etablering af vandværker, til oppumpning og transport i ledningsnettet. Snupper man derimod en liter vand på flaske i supermarkedet, har den en udledning på hele 0,18 kg CO2 på samvittigheden. 900 gange mere en postevand! – Så det er så meget bedre at tappe vandet fra hanen og fylde din genanvendelige drikkeflaske.

Aya&Ida drikkeflasker

Præsentation af AYA&IDA Foundation – for alle verdens børn

Det var vigtigt for mig, da jeg startede AYA&IDA, at vi skulle være i stand til – udover at leve mere bæredygtigt – at give glæden videre og gøre en forskel.  Når vores egne personlige midler bruges, tror vi, at noget så simpelt som at købe en pakke sugerør eller en genanvendelig flaske skal kunne være med til at gøre en forskel.

Unicef regner med, at 1000 børn dør hver dag pga. mangel på rent vand. Vi mener, at alle børn har ret til at være sunde, raske og trygge, og netop dét kæmper UNICEF for. Derfor donerer vi 100 liter rent vand til børn i nød igennem UNICEF, hver gang vi sælger et AYA&IDA-produkt.

Den globale opvarmning med højere temperaturer betyder endnu mindre adgang til vand. Så behovet for at hjælpe med rent drikkevand er stort og vigtig. Vi er meget glade for at kunne være med til at gøre en forskel for de mennesker, der bor i de udsatte områder. Det giver rigtig meget mening for os, og vi er rigtig glade for alle de mennesker, der er med os på rejsen.

Pr. 23/6 2020 har AYA&IDA doneret 3.375.000 liter vand til Unicef.


Aya&Ida FAQ – hvem er Aya&Ida og hvordan staver man til Aya&Ida?

Hvem er Aya&Ida?

Aya&Ida er et dansk brand, der producerer termoflasker, termokopper, termomadkasser og sugerør i stål. Se produktudvalg længere nede i indlægget.

Hvordan staver man til Aya&Ida?

Navnet er en kombination af stifterens to døtres navne – Aya og Ida. Og kært barn har mange navne, så vi har set både aya og ida, ajaida, ayaida og flere udgaver af navnet.

Hvor længe kan en Aya&Ida termo drikkeflaske holde koldt og varmt?

Deres termoflasker holder koldt i 24 timer, og varmt i 12 timer.

Er Aya&Ida termokop tæt?

Ja, termokoppen fra Aya&Ida er tætsluttet, når låget og drikketuden er lukket. Derfor kan du nemt – og uden bekymring – have din termokop fra Aya&Ida med i tasken eller bilen, uden at bekymre dig for, om du spilder.

Findes der flere størrelser af Aya&Ida drikkeflaske?

Ja, det gør der. Vi forhandler Aya&Ida drikkeflasker i 350 ml., 500 ml., 750 ml., og 1 liter. Der findes også i rigtig mange forskellige farver af den populære termo vandflaske, så der er lidt til enhver smag.

1 reply on “Præsentation af Aya&Ida”

  • Hmmm, et glimrende eksempel på hvordan et simpelt problem bliver til en genial ide.
    Fantastisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Varen er ikke på lager Desværre er varen ikke på lager, men du har mulighed for at tilmelde dig ventelisten. Du vil modtage en email, så snart varen er tilbage på lager. Venligst indtast din email herunder.