Beklædning

Vi har samlet tøj i mere miljøvenlige materialer. Tøjet produceres med omtanke for materialerne, miljøet og naturen, for produktionen og genanvendeligheden. Og ikke mindst med fokus på god kvalitet, flot og stilrent design der holder i mange år.

Filtre
Ok

Mere bæredygtigt tøj

Kategorien indeholder bl.a. økologisk undertøj, undertøj af 100% genanvendte materialer, træningstøj i miljøvenlige materialer, accessories i genanvendte eller deadstock materialer. Økologisk undertøj eller undertøj af genanvendte materialer er ikke bare bæredygtigt produceret og af super kvalitet, men har også et både enkelt, feminint og sexet udtryk.

Når det handler om mere bæredygtigt tøj er det vigtigt at undersøge hvilke materialer tøjet er lavet af. Ønsker du et overblik over materialerne, er her et indlæg om mere bæredygtige materialer.

Vi har også et blogindlæg hvor du kan lære mere om de forskellige certificeringer man kan gå efter, hvis man ønsker at støtte en mere miljøvenlig tøjproduktion. Læs mere her.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse af bæredygtigt tøj der passer dig? Se vores størrelsesguide her

Bæredygtigt træningstøj

Vi arbejder løbende på at finde mere bæredygtigt træningstøj, men har allerede nu et lille udvalg af træningstøj fra Organic Basics, som er produceret under ordentlige forhold af mere bæredygtige materialer.

Miljøvenligt tøj til hverdagen

Bæredygtigt tøj er i et bredt begreb, og der er mange aspekter såsom materialer og produktion, transport, arbejdsforhold, tøjets levetid hos forbrugeren, og muligheden for at kunne genanvende materialerne.

Tøjet skal kunne holde i flere år og være af god kvalitet. Hvis du har brug for at købe nyt, synes vi, at du skal tage et kig på vores udvalg af tøj i mere bæredygtige materialer. Tøjet er af høj kvalitet, og i et enkelt design, så det kan holde mange år.

Mere bæredygtigt undertøj

Vi har også samlet et udvalg af undertøj, lavet af mere miljøvenlige materialer. Vi har undertøj i økologisk bomuld og undertøj af genanvendte materialer.